I flere år har Børneliv undervist lærere og pædagoger i akut førstehjælp til børn – og det kan være med til at redde liv og førlighed, da vi fra forskningen ved, at tidlig hjælp er afgørende i akutte situationer med børn.
Desværre – og til vores store forbavselse – har mange lærere i dag ikke modtaget undervisning i førstehjælp, eller også ligger det meget langt tilbage. Dertil er der den store udfordring forbundet ved at viden erfaret på et førstehjælpskursus hos de fleste er glemt efter 6 måneder.
Pris: 4500 kr. Rabat ved køb af flere.
Workshoppens varighed: 2 timer
Antal deltagere: 12-15 personer
Rabat med køb af flere.
Førstehjælpsfilm i kombination med praktiske øvelser
Vil du give dine lærere og pædagoger en anderledes måde at lære førstehjælp, som både er sjov, lærerig og hands-on? Hos Børneliv tilbyder vi en interaktiv workshop, der får deltagerne aktivt med – både ved hjælp af dukker og gennem praktiske øvelser.
Vi tror på, at den bedste måde at lære førstehjælp på, er at gøre det fysisk og engagerende. Derfor skal kursisterne øve sig og leve sig ind i undervisningen. Det skal være sjovt, spændende og samtidig effektivt, så alle føler sig trygge og klar til at handle i en nødsituation.
I samarbejde med forskningsinstituttet CAMES Herlev og læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, har vi i 2017-2018 forsket i brugen af filmene i undervisning. Forskningen viser, at vores nye metode gør, at lærerne er mere motiverede for at lære, får mere ud af undervisningen end ved konventionel undervisning. Derudover huskes procedurerne bedre, hvis der anvendes film i kombination med praktiske øvelser.
Vil du give dine medarbejdere en anderledes, spændende og lærerig oplevelse, der kan øge sikkerheden både for børn og voksne?
Førstehjælpskurserne består af
Førstehjælp ved hjertestop: Øvelser i mund til mund og hjertemassage, samt tilhørende teori og film.
Førstehjælp ved fremmedlegeme, der er kommet galt i halsen: Øvelser i procedurer og heimlich metoden, samt tilhørende teori og film.
Førstehjælp ved kramper / epileptisk anfald: Øvelse i procedure, samt tilhørende teori og film.
Book førstehjælpskursus
Helping Hands
Er I klar til at gøre førstehjælp til en sjov og uforglemmelig oplevelse for jeres elever? Med Helping Hands tager vi jeres elever med på to actionfyldte dage på jeres skole. Her lærer vi dem at håndtere nødsituationer vha. både leg og læring.
‘Helping Hands’ er skabt af Brian Rafn-Hjelvang, Afdelingslæge hos Neonatalafsnittet på Hvidovre Hospital og Line Rafn-Hjelvang, skolelærer på Skorpeskolen. De har skabt et unikt førstehjælpskursus for skolelever, som i løbet af to dage bliver undervist i førstehjælp. Hele skolen bliver undervist på én gang.
Fra bamsehospital, hvor de yngste elever skal redde deres krammedyr, til kreative vandbaner, der lærer dem om blodbaner. Førstehjælp er blevet gjort til en oplevelse eleverne aldrig glemmer. Med genoplivningsdukker, teatermakeup og blod skal eleverne deltage i dramatiske scenarier, hvor de øver førstehjælp i et sjovt og interaktivt miljø. Det skal nemlig være sjovt at lære førstehjælp.
Hele skolen bliver undervist i førstehjælp på deres niveau – vha. forskellige trin.
Skriv til Børnelivs mail for at høre mere!
Projektet er støttet og finansieret af Østifterne.
Se her en video, som fortæller om TRIN 3.